Spørgsmål & Svar

Hvad er jeres afbestillingsbetingelser?
Indtil 14 dage før arrangementet kan du afbestille kvit og frit.
Ved afbestilling inden for de sidste 14 dage opkræves et gebyr på 15% af lejeprisen.
Ved afbestilling inden for de sidste 48 timer opkræves fuld pris.

Kan man bruge alle produkter, hvis man er gravid eller har dårlig ryg etc.?
Vi kan ikke anbefale at deltage i events med vores produkter, hvis man er gravid, eller f.eks. har dårlig ryg eller knæ. Det er dog normalt lige så sjovt at være tilskuer som at deltage.
Vores udstyr er godkendt af Teknologisk Institut, hvor det kræves – dette gælder alle oppustelige produkter.

Hvornår kan vi afhente og tilbagelevere de bestilte produkter?
Det aftales ved booking eller i ugen op til arrangementet. Ofte har vi udlevering om torsdagen, og tidsrummet kan variere. Returnering er oftest mandag eller weekend efter aftale.
Ved leje for én dag kan forlystelserne være udlejet samme dag og skal derfor typisk returneres samme dag eller næste morgen/formiddag efter aftale. Levering og afhentning vil blive bekræftet via mail, typisk om mandagen i ugen op til.

Er der instruktører til de forskellige aktiviteter/produkter?
Ved MEGA-bordfodbold, Bumper Balls samt Rodeo-tyr og -gris kan der tilbydes instruktør, hvis der er plads i køreplanen. Normalt inkluderer leje ikke instruktør. Vi leverer en komplet “pakke” med vejledning i opstilling, nedpakning samt regler for eventet. Hvis du ikke ønsker at gøre dette selv, kan vi alternativt levere, opstille, nedtage og afhente udstyret. Se priserne for denne service under hvert produkt.

Kan Fun Fyn levere på Sjælland eller i Jylland?
Ja, vi kan sagtens levere på Sjælland og i Jylland, og gør det også en gang imellem.

Hvad hvis det regner, og vi har booket en udendørs aktivitet ud af huset?
Hvis du har booket udendørs udstyr, anbefaler vi, at I har en indendørs løsning i tilfælde af regn. Det kan f.eks. være en sportshal, badmintonbane eller lignende. Alternativt skal aktiviteten indstilles, mens det regner og genoptages, når det er tørvejr. Der kan evt. komme ekstra omkostninger til rengøring/tørring, hvis du ikke selv har mulighed for at ordne dette.

Hvad hvis det blæser?
Oppustelige forlystelser må ikke benyttes, når vindhastigheden er over Beaufort-skala 5 (38 km/t eller 11 m/s, når små træer begynder at sveje). Luften skal da tages ud af den oppustelige forlystelse, og blæseren fjernes.

Er jeres udstyr godkendt?
Ja, lovgivningen kræver, at oppusteligt udstyr er godkendt af bl.a. Teknologisk Institut. Fun Fyn’s udstyr er altid godkendt, hvor det kræves. Alle synsbøger, hvis det kræves, findes under hvert enkelt produkt på hjemmesiden, hvor du også finder forsikringspapirer og brugsanvisninger.

Hvilken strøm skal der bruges til blæserne til hoppeborge, Bungee Run, mega bordfodbold og andre oppustelige forlystelser?
Der skal bruges almindelig 230V strøm, helst med egen fase, da der trækkes mange ampere ved opstart af blæseren.

Skal der være nogen til stede ved levering af lejet udstyr, hvis vi har booket Fun Fyn til opstilling?
Ja, der skal som udgangspunkt altid være minimum én person til at hjælpe ved opstilling/nedpakning. Der skal være gode tilkørselsforhold for bil med trailer og parkering i umiddelbar nærhed af det sted, hvor udstyret skal opstilles. Bemærk desuden pladskrav for de forskellige produkter, som er angivet under hvert produkt på hjemmesiden.

Får man rabat, hvis man booker flere produkter?
Ved leje af flere produkter aftales rabat i forhold til lejeperiode samt antal produkter.

Er der noget man skal være opmærksom på ved offentlige arrangementer?
Ja, ved offentlige arrangementer er man som lejer forpligtet til at søge tilladelse hos politiet til brug af forlystelser. På vores hjemmeside ligger både synsbøger og forsikringspapirer som PDF. Dem henter du ned og udfylder ansøgning via politiets hjemmeside med MitID.

Link til politiets hjemmeside for ansøgning:
https://politi.dk/offentlige-arrangementer/ansoeg-om-tilladelse-til-offentlige-forlystelser-og-shows

Kontakt Fun Fyn for yderligere vejledning/information.

Katrine Nordland

Verdens sødeste ejere

Vi lejede to chokoladefontæner til vores datters konfirmation, og udover, at de selvfølgelig var et gigantisk hit til vores fest, har vi sjældent oplevet den grad af fleksibilitet, hjælpsomhed, imødekommenhed og over hele linjen.
mega god service, som vi mødte hos Fun Fyn.
Prisen var yderst rimelig, og vi har nærmest lyst til at finde på et påskud for at holde endnu en fest NU, så vi kan leje udstyr fra Fun Fyn igen. Vores titusind procent varmeste anbefalinger!